Hermeneutik

Du skal være logget ind, for at kunne besvare modulet.

Introduktion til arbejdet med modulet

Dette kursus i videnskabsteori består af en række moduler, som man skal have gennemgået og godkendt, for at få lov til at aflevere den afsluttende opgave i faget.

Et modul er en temaopdelt gennemgang af en videnskabsteoretisk position eller en relevant problematik i omgangen med videnskabelige arbejder. I princippet kan man besvare de enkelte opgaver i modulet i den rækkefølge, som man ønsker, men læringsmæssigt ligger der en pointe i rækkefølgen, og derfor opfordrer vi jer til at besvare spørgsmålene i den rækkefølge, som de dukker op i.

Hvert modul består af en række delelementer:

  • Pensum, der skal læses/ses/lyttes-til.
  • Refleksionsspørgsmål.
  • Video-materialer med gennemgange af relevante problematikker.
  • Multiple-choice spørgsmål knyttet til videogennemgangene.

For at kunne få lov til at aflevere den afsluttende opgave til forløbet, skal man, udover at have gennemgået pensum og videomaterialer, have godkendt alle besvarelser af refleksionsspørgsmål og MC-spørgsmål. For MC-spørgsmålene gælder, at disse kun bliver godkendt, hvis de er helt rigtige. Det er derfor en god ide, at man klikker på "Test" når man har givet sit første bud. Så får man nemlig at vide, om det er rigtigt. Hvis ikke, så prøv at gense de videoer, der ligger umiddelbart forud.

Refleksionsspørgsmålene vil blive fortløbende gennemlæst af den tilknyttede underviser.

Det er næppe realistisk at gennemføre et helt modul på en gang. Softwareteknisk fungerer det således, at dine input bliver gemt centralt hver gang du trykker på "Forrige", "Næste" eller "Gem alt" knapperne. Så afslut altid din dag med at gøre dette. Du kan også vælge fortløbende at klikke på "Gem"-knapperne, som er tilknyttet til spørgsmålene. Disse gemmer kun ændringer for det pågældende spørgsmål. Hvis du klikker på "Afslut" knappen på sidste side, indikerer du, at du er færdig med dit arbejde med modulet, der derfor låses og gøres klar til at underviseren kan gennemse og kommentere dine besvarelser.

Som ved alle online softwaresystemer, gælder det også her, at hvis du vil være helt sikker på ikke at miste dine data, kan det være en god ide også at gemme dine input lokalt på din egen computer.